Hvis de lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen

 
 
Den danske forfatter Steffen Jacobsen giver Sundhedsplatformen en på sinkadusen med hans nye bog ”Hvis de lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen” – i det hele taget også den administrative del af sundhedsvæsenet, der fylder mere end behandlingen af patienter. Forfatteren er nemlig også læge, så han ved, hvad han skriver om

 
Jeg læste først om bogen fredag 6. april og blev nysgerrig af 2 årsager: 1) Steffen Jacobsen er en god forfatter 2) Jeg er i berøring med hospitaler et par gange om måneden, hvilket har stået på i mange år grundet en kronisk sygdom. Samme aften jeg læste om bogen, så jeg Rytteriets forestilling i Tivolis Glassal, hvor Gumbas-manden leder vores opmærksomhed over på ..... Sundhedsplatformen = latterkrampe.

 
 
 
Oprindelig udgivelsesdato var sat til den 20. april, men blev fremrykket grundet god forhåndsomtale, så jeg i går (søndag) skyndte mig at købe e-bogen, som jeg slugte i en mundfuld.

 
Jeg skraldgrinte over anekdoter og beskrivelse af hans år som læge – en læge med en god sans for humor (tror det er en af grundende til, at han blev i systemet så mange år, som han gjorde), men også modet til at tage bladet fra munden, når det kommer mængden af administrativt tidsrøveri i hverdagen.
 
Mange kæmper mod smartphones etc. ved middagsbordet, så folk vitterlig er til stede...sammen... i stedet for at stirre på hver sin skærm. Får associationer til de seneste lægekontrol på Rigshospitalet, hvor lægerne stirrede mere ind i skærmen end havde øjenkontakt med patienten (mig). Lægerne undskylder faktisk den umenneskelige opførsel og er tydeligvis presset af at skulle taste alle oplysninger ind selv.
 

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på en oplevelse, som jeg havde på Rigets Traumacenter for et par år siden. En ung læge, stod og syede mig i panden (6 sting), da han udbrød: ”Det her, har jeg ikke prøvet før!”. Ahmmmm det er altså ikke lige den bemærkning, man ønsker at høre fra en læge. Han bemærkede, at jeg stivnede lidt ved den bemærkning. Næh, jeg var en sen lørdag aften faldet (skoen hang fast i asfaltbelægningen og rev sålen delvist af), slået hovedet (undgik hjernerystelse), lå helt stille, da han syede (så kunne jeg komme hurtigere hjem og sove) og, så var jeg ...... ædru!! Det var blevet testet af vidner, ambulancefolk og ansatte på trauma centeret og understøttet af den iturevne sko.... jeg var skam på vej hjem fra en fest, men da jeg havde en aftale fra tidligt næste morgen, havde jeg festet uden indtagelse af alkohol. Det var det, at jeg var ædru, der var anderledes målt på tidspunktet.... var det fordi jeg afveg fra det skema, som de skulle udfylde i systemet?? Han gjorde for øvrigt et godt stykke arbejde – min egen læge udbrød: ”Hvem har lavet det?! Det er flot syet!” – og jeg selv skal kigge godt efter i spejlet for at få øje på arret.
 

Steffen Jacobsen er ikke uden grund forfatter og vi fanger hurtigt hans frustration på den gode måde. Vi får bekræftet vores mening om Sundhedsportalen. Der er noget fagsnak, som ikke er min boldgade, men gør at han burde kunne fange opmærksomheden fra hans kollegaer i sundhedsvæsenet – det er væsentligt, at han skriver til/for dem også. Det er systemet, der har fået ham til at skrive.... ikke personerne.
 
Hvis du selv undrer dig over, hvad der foregår – så læs hans bog. Det er god underholdning med et livsvigtigt budskab, for systemet påvirker dit og mit helbred.
 
Med kirurgisk fodarbejde lander bogen på 4 store stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️ (4 af 5 - følger GoodReads rating)  
 
Original titel: Hvis de lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen
Forfatter: Steffen Jacobsen
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sprog: dansk
Udgivet: 13. april 2018
 
 
 
Forlagsliv om den nye bog her
Lidt om min egen gang på Hvidovre Hospital her
Min anmeldelse af Steffen Jacobsens bog ”Da blev jeg døden” her

Comments

Popular posts from this blog

Hjerteknuser

Blindtunnel

Når tiden går i stå