Elsk den lille prins



Elsk den lille prins! Nemt - for det har jeg gjort siden, at min fransklærer tegnede en hat på tavlen i gymnasiet ;o) Det var selvfølgelig ikke en hat, men vores lærer fik os med en finurlig kridtstreg til at holde af den lille prins og, resten er historie. En historie, der af og til dukker op og får én til at tænke på livet.
 
Så sent som i går aftes dukkede den op igen - DRs "Vild med bøger" havde Sissel-Jo Gazan som gæst og, da de nåede til bøger på recept, så hev Sissel-Jo bogen frem som hendes bud.
 
Bjørn Bredal har lige nyoversat Den lille prins - jeg har ikke læst den, for det er stadig den franske version, der står mit hjerte nærmest. Jeg lod i sommers godt mærke til, at han skrev en lille serie om den lille prins i Politiken, men af en eller anden grund fik jeg kun læst et indlæg og glemte det igen. Fjollet for, hvorfor  fik jeg ikke mine forældre til at sakse artiklerne til mig, da de jo får avisen i postkassen hverdag?
 
I fredags udkom den lille artikelserie som bogen Elsk den lille prins og, jeg havde forudbestilt den i en boghandel. Bjørn Bredal går gennem artiklerne lige så stille igennem bogen, med spørgsmål, biografisk og historisk fakta så man ikke kan lade være med at tænke tilbage på det første møde med den lille prins og, de diskussioner man havde dengang, man var ved at lære at se verden med en voksens øjne.
 
Mangler du en kalender- eller værtindegave til én, der elsker Den lille prins, så er bogen, der koster en lille halvtredser, et godt bud på at skabe både et smil og lidt glæde hos modtageren. Den er med sin lille størrelse også et godt bud, hvis du mangler let læsestof på farten.
 
Elsk den lille prins fik mit smil frem og fortjener  ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5 af 5 - følger GoodReads rating)




Original titel: Elsk den lille prins
Forfatter: Bjørn Bredal
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sprog: dansk
Udgivet: 24. november 2017

Til den barnlige sjæl, der ikke kan få nok af Den lille prins, er der her et link til en gør-det-selv figur.

Comments

Popular posts from this blog

Hjerteknuser

Blindtunnel

Når tiden går i stå